Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mobilpolitik

Mobilpolitik på Rindum Kjærgaard.

Brug af mobiltelefon, tablets og elevernes egne pc kan påvirke skoledagen på Rindum Kjærgaard. For at dette kan forgå så hensigtsmæssigt som muligt, forsøger skolen gennem principper og aktiv stillingtagen at strukturere brugen af dette i forbindelse med skolegang på Rindum Kjærgaard. Skolen er opmærksom på elevernes individuelle udfordringer, hvilket principper og målsætning må tage højde for. Det er derfor op til den enkelte klasse eller kontaktlærer at tilpasse skolens politik til den enkelte elev. Skolen er opmærksom på, at mobiltelefoner og tablets kan være en barriere i forhold til fællesskab og læring. Dette både når disse bruges til spil, underholdning, kommunikation og brug af sociale medier. Skoledagen er som udgangspunkt ikke et tidsrum, hvor eleverne kommunikerer via mobil og på sociale medier. Skolen kan give adgang til sociale medier under klare og strukturerede former. Skolen er ligeledes opmærksom på, at brugen af elektronik til spil og underholdning har et acceptabelt omfang og ikke tager tiden fra pædagogiske aktiviteter. Eleverne afleverer som udgangspunkt mobiltelefoner og andet elektronik, når de ankommer om morgenen. Enten ved ankomst eller i forbindelse med skoledagen starter kl. 8.00. Dette opbevares på et sikkert sted af de voksne i teamet. Skolen er ikke ansvarlig for, hvis elevers udstyr går i stykker i skoletiden. Dette skal egen forsikring dække. Mobil og udstyr kan, efter aftale, udleveres i løbet af dagen i forbindelse med undervisning eller til brug i pauser. Hvis mobiler/elektronik bruges i pauser, er det som udgangspunkt på egen arbejdsplads eller sammen med enkelte andre på anvist plads og dette efter aktiv stillingtagen fra personalet. Mobil eller andet udstyr må ikke bruges til at optage lyd eller billeder i skoletiden. Skolen forsøger i øvrigt at vejlede eleverne i god og rigtig mobilbrug. Hvis eleverne optager lyd/billede i forbindelse med undervisning og efter aftale med personalet, er det vigtigt at dette slettes efter brug.

Rindum Kjærgaard, januar 2019

Vedtaget af skolebestyrelsen.