Rindum Kjærgaard tilbyder pasning af skolens mindste elever fra bh.klasse -3. klasse i form af udvidet åbningstid på skoledage og i forbindelse med ferier. Tilbuddet er som udgangspunkt lukket i uge 29+30 samt mellem jul og nytår. I de år, hvor sommerferien strækker sig over 5 uger, er lukke ugerne uge 28+29.
Tilbuddet er et pasningstilbud til forældre, som grundet arbejde har brug for dette. Pasningsbehov grundet andre årsager drøftes på netværksmøde med kontaktlærer og skolens ledelse. Tilbuddet er betalingsfrit og ikke et egentligt SFO tilbud.
Der tilmeldes til pasning i ferier ca. 3 mdr. forud for hovedferie og 1 mdr. forud for øvrige ferier via et link i en besked i Aula.
Vi har endvidere et samarbejde med "Klubben" på Ringkøbing Skole, afd. Rindum omkring klubtilbud både på almindelige skoledage og ifm. ferie for børn i alderen 4.-6. klasse.
Forældre skal selv tilmelde deres barn til pasning i Klubben via henvendelse til Rindum Kjærgaard indenfor fristen. Herefter formidler vi tilmelding og overlevering til Ringkøbing Skoles Klubtilbud.
Klubben har lukket i jule- og påskeferie samt sommerferien i ugerne 28-29-30-31.
Du kan læse mere om Klubben via dette link : http://ringkobingskole.aula.dk Eller se vedhæftede folder.
Hvis der skulle opstå tvivl i forhold til den praktiske og pædagogiske løsning for jeres barn, vil skolen gerne deltage i et møde, hvor andre samarbejdspartnere kan deltage. Det kunne f.x. være med deltagelse fra Børn og Familie.
Er der tale om et behov for aflastning og ikke pasning, bedes I som forældre selv tage kontakt til jeres socialrådgiver, for drøftelse af et aflastninstilbud.